Hvad laver vi på vore klubaftener. Se Aktivitetsplan.

Færgen Christian IX. del 2.

Der er flere billeder af Christian IX i galleriet. Læg især mærke til de fine detaljer - rust, passagerer, besætningsmedlemmer m.m. Link til Galleri.

Havnen som optræder på flere af billederne, er nu monteret på sin blivende plads. Den har fået det sigende navn: Gammelhavn !

Klubbens Stationer: Den Skjulte Banegård.

Den skjulte banegård er delt i 2 - DSB delen med 5 spor hvortil der kan køres fra Varde, Grindsted og Troldhede samt en TKVJ del med 2 spor der er i forbindelse med Grindsted.
Der er også et gennemgående spor der via en vendesløjfe fører til opstillingssporene. Disse overvåges vha. video, så det er de rigtige tog vi får sendt afsted.

De 2 billeder viser banegården før den skjules.

Vi bygger OKT undervandsbåde. 1 del.



Flere billeder.
  1. Modellen pakkes ud og der ses efter at alle dele er tilstede (der var mangler i 1/4 af pakkerne - 3 ud af 12 stk)
  2. Nu fjernes alle støberester med en skarp kniv og/eller en nålefil.
  3. Derefter bores der huller til puffer, trin og håndbøjler.
  4. Vangerne skæres ud af  ætsearket og bøjes på plads.
  5. Nu tilpasses vangen, så den passer til vognbunden.
  6. Resinvognkassen afvaskes i sæbevand og er nu klar til montage af puffer m.v. samt grunding og maling. - fortsættelse følger.

Klubbens Stationer: Stakroge.

Stationen der er af TKVJs næstmindste type er pt. hjemløs. Men når tilbygningen er klar, vil den blive mellemstation på strækningen fra Troldhede til Grindsted. Da stationen er af den lange type er modulerne 4.5m x 0,4m.
Stakroge ses i baggrunden af billedet, med kartoffelcentralen til venstre, dernæst hovedbygningen og til højre pakhuset.
I forgrunden vores tidligere model af Troldhede.

Klubbens Stationer: Grindsted Station.

Grindsted bliver klubbens største station. Herfra bliver det muligt at køre i 5 retninger - Ansager (VaGJ), Bindeballe (VVGJ), Troldhede (TKVJ), Skjult banegård - "Kolding"(TKVJ) , Skjult banegård - "Bramming"/Varde (DSB) og ? station - lille landstation (DSB) mellem Grindsted og Brande. For at få plads til en rimelig efterligning - med alle spor - af stationen som den så ud før VVGJ blev nedlagt i 1956, bliver stationen ca. 9m x 2m. Samtidigt fungerer Grindsted som låg over vores skjulte banegård.
Den skjulte banegård underst - Grindsted bliver bygget ovenpå de hvide metaldragere.

Stationsbygningen og VVGJs remise.

Mercedes Lastbil fra Brekina.

Denne skønne model af en Mercedes lastbil med anhænger fra Statsbanernes Godstransport er sidste nyt fra Brekina. Bilen er forsynet med "nummerplade" og vognnr. DSB anskaffede bilen i 1958 så den passer præcist til klubbens "år" - sensommeren 1959.

På billedet holder bilen på viadukten ved Gødsvang. (DSB - mellem Varde og Ølgod)

Klubbens Stationer: Loft Trinbræt.

Trinbrættet vil blive den sidste holdeplads før Grindsted på VaGJ. Den lille bygning er samtidig klubbens ældste eksisterende hus. Den deltog i 1997 i DMJUs daværende byggekonkurrence, ved udstillingen i Nørreport. Trinbrættets placering er endnu uvis, men den kommer nok først på plads når vi får bygget til.

Klubbens Stationer: Søvig Sund Trinbræt.

Trinbrættet er det eneste stoppested på VNJ ( Varde - Nr.Nebel ) foruden de to endestationer. Den er placeret midt på vores ene langvæg. Trinbrættets hjemmelavede skur er idag erstattet med et træskur, mage til rutebilholdepladsernes skure.
Modellen har modtaget en 1 plads ved Esbjerg Modeljernbaneklub årlige byggekonkurrence.

Klubbens Stationer: Nr.Nebel Station.

Stationen er opbygget som en endestation med en lille drejeskive (som 50'ernes virkelige station). Den vil når bygninger m.m. er nået lidt længere blive klubbens lille udstillingsstation - 4m x 0,5m -. Sammen med vore strækningsmoduler og en vendesløjfe bliver det muligt for SVJMJK at lave anlæg på 5,8m x 2m og op til ca. 20m x 2m.

Klubbens Stationer: Ansager Station.

Vores tidligere udstillingsanlæg, er efter en større renovering af skinner og drev blevet en fast del af anlægget (modulerne 4 stk. kan dog let tages op). Alle bygninger på modulerne - 5m x 0.6m til stationen - er stort set færdige. Men på vores anlæg bliver der plads til en række halve huse på stationsvej, der bliver ca. 10cm bred bagved modulerne.

Klubbens Stationer: Troldhede Station.

Stationen fungerer pt. som SVJMJKs udstillingsmoduler. Den er bygget op på 6 moduler og fylder 6½m x ½m. Stationen er under stadig opbygning, så der mangler fortsat flere bygninger. Alle skinner og perroner er færdige. Når klubhusets sidste udbygning er lavet, vil Troldhede få direkte forbindelse med Grindsted (TKVJ), Herning sporet vil gå i den skjulte banegård og Skjern sporet vil gå til Ølgod.

Klubbens Stationer: Varde Station.

Varde Station bliver med baner i 4 retninger en af klubbens store stationer. Vores model er dog afkortet så den kun fylder 7m x 1.25m. Men der bliver plads til alle spor og bygninger. Spor og perroner er stort set på plads, men der er endnu ingen færdige bygninger. Ilgodspakhuset mangler dog kun taget for at være færdig.
Fra Varde udgår der DSB strækninger til Ølgod (pt. rundbane via Grindsted) og Skjult Banegård /rundbane via Grindsted.
De to privatbaner fører til Nr.Nebel(VNJ) og Grindsted over Ansager(VaGJ)