Hvad laver vi på vore klubaftener. Se Aktivitetsplan.

Undervandsbåde. 4 del.

Nu er undervandsbådene snart klar til "bund"maling og søsætning. Det viste sig at køreegenskaberne bliver bedst når vi anbringer en plastklods (3,2mm X 4 mm X 7 mm) hvor der files en trekant - så tykkelsen bliver ca. 3mm. Klodsen limes på bunden, så hjulakslen bliver holdt på plads af den 4 mm brede klods. Se. foto.

Nyt fra Klubben d.22 Januar.

Nu er vi gået igang med de sidste malerarbejder før Åbent Hus Arrangementet. Den første viadukt mellem Varde og Ølgod får her grundet sit gelænder. Når Gødsvang Viadukten så er malet betongrå er de sidste småting på plads. - så mangler der kun lidt oprydning ! på anlægget.
På værkstedet er Jan næsten færdig med de første TH - vogne og Jytte arbejder med sit Helsinge projekt !

Digitalisering og programmering af Klædeskabe !

Jan og Flemming fik proppet en dekoder i de nye Rivarossi Klædeskabe. Vi havde fået fat i nogle Trix Selectrix 66838 dekodere. Det er en forholdsvis lille dekoder (13,8 X 9 X 1,8 mm) beregnet til spor N, men den kan trods alt trække 1,0A på motorudgangen.
Første punkt på programmet var adskillelse af klædeskabene - det er lidt tricky, men ved hjælp af klubbens absolut mindste stjerneskruetrækker gik det ! Derefter klippes ledningerne på dekoderen, så der efterlades ca. 1 mm isoleret ledning, isoleringen fjernes og dekoderen monteres i den lille holder - med komponenterne nedaf.
Printkortet fjernes - træk lige op så de små ben der holder den fast ikke bliver bøjede - og erstattes af holderen med dekoderen. - maskinen prøvekøres -

Nu skal huset sættes på igen, det går forbavsende nemt, dog er de to små skruer der holder det hele sammen svære at styre.
Sidste led i proceduren er programmering. Tophastigheden er alt for høj, så vi satte max hastigheden til lidt under halvdelen (3 af 7)

Ved prøvekørslen kunne der konstateres en tydelig forskel i støjniveauet fra de to maskiner, Nr, 35 næsten lydløs, men meget følsom mht, snavs på skinnerne (skyldes måske olie - fra smøring - på et af strømoptagene). Nr. 43 piber, men kører til gengæld over stok og sten.
Det kan desuden konstateres at der ikke er noget galt med trækkraften, Klædeskabene trækker af med 6 godsvogne - godt nok meget mindre end den optimistiske 1:1 producent lovede i sit salgsmateriale, men meget passende med det DSB skrev i instruksen om brugen af de små Rangermotorer !!

Undervandsbåde, 3 del.

Vi er nu igang med de sidste tilpasninger, på vores OKT undervandsbåde. Som det ses på billedet er den første prøvesamlet, så på fredag skal vi igang med at tilpasse undervognene (lille metalstykke som Per fra Epokemodeller anbefalede på Sporskiftet ) for at forbedre køreegenskaberne.

TKVJ M3. Er snart køreklar.

Flemming har i længere tid (3 - 4 år) været igang med TKVJ M3 og  TKVJ M4, nu ser det langt om længe ud til at M3 meget snart kan køre på anlæget  - der skal kun monteres en dekoder.