Hvad laver vi på vore klubaftener. Se Aktivitetsplan.

Jan og Jytte besøger Ribe.

Jan og Jytte var på besøg i Ribe i tirsdags - for at hente de 2 D II maskiner der er omtalt nedenfor. Der var som sædvanligt sket en lille smule siden sidste besøg.
De har bla. fået fremstillet en CUK - 3 akslet rystevogn - ved at sammenbygge 2 CU vogne.
Den forskydelige aksel - kan bevæge sig sidelæns og holdes på sporet af et stk. fjedertråd der presser akslen ned mod sporet.
For at ekvipagen kan gå gennem industrisporskifter - altså ikke Ribes sporskifter - er aksellejerne på de 2 yderste aksler boret ud så de har opnået en større vandring.


Det var et udbytterigt besøg, hvor Ribefolkene fortalte, hvorledes de bygger landskab - vand, grøde, træer --, huse - de fik omvendt Jytte, der nu vil forsøge sig med samme type karton som Ribe benytter.

Og så en lille anekdote:
Læsseprofilet på Ribe station stod oprindeligt et andet sted. Da den skulle tages ned - blev den bare savet over et stykke over den betonklods der holdt den på plads.
Da den blev rejst i Ribe, blev den spændt fast mellem et par vinkeljern (monteret i beton). Men tiltroen til dens stabilitet var ikke stor. Derfor var den forsynet med barduner, der skulle sikre at den holdt sig oprejst når det blæste.

Jan fik taget lidt billeder under besøget.

D II - maskiner made in Ribe.

Jan og Flemming har anskaffet sig hver sin D II - maskine, så nu må vi til at lave epoke II stammer.
Maskinerne er bygget af Claus Riber fra Ribeklubben - se. mere i Lokomotivet nr.104.
På billedet ses Jans eksemplar, D 900 og Flemmings D 897.
Maskinerne er opbygget på modificerede HobbyTrade undervogne og har derfor køreegenskaber på linje med D IV maskinerne. Tenderen er HobbyTrades - med små kosmetiske ændringer bla. litra nr. og vakuumudstyr.
Videoen viser D 897 med et lille persontog - rystevognene CU og CV hører dog (bemaling og litrering) til i epoke III. Så den lille togstamme er desværre ikke helt korrekt.

Sporskifter, bro og koblinger.

Morten arbejder på Funderbroen (D - maskinebogen) - nu lykkes det, da han har fået fat i den rigtige hærder til Plastic Paddingen.

Flemming skifter koblinger til den store guldmedalje - der kunne nu godt være 500 stk. koblinger i en æske. 50 stk. rækker ikke ret langt.

Jan og Jytte arbejder fortsat med udvekslingerne til sporskiftedrevene - det tager sin tid. 400 små huller og en mængde filearbejde. Inden loddearbejdet kan gå igang.
Men nu må jeg vist til at file, ellers bliver vi ikke klar til lodderiet i aften. Og det blev vi så heller ikke - der mangler stadigvæk 200 små huller og en masse fileri.