Hvad laver vi på vore klubaftener. Se Aktivitetsplan.

Besøg hos OMJK samt DMJUs generalforsamling.

DMJU har idag afholdt generalforsamling hos OMJK. Det blev Jans sidste generalforsamling som formand, da han ganske efter planen blev erstattet af DMJUs næstformand på pladsen. Jan fortsætter dog i DMJUs bestyrelse.
Odense Modeljernbaneklub holder til i udkanten af Odense. De har rigtig gode lokaler og har efterhånden fået opbygget et imponerende anlæg.


 Dekorationsafdelingen og husbyggeriet har dog besvær med at følge med - men så er det der er færdigt også tip top.

 

Udhængsbrædder, diorama og drev.

Jan fik sømmet udhængsbrædder op på der "pæne" side af tilbygningen inden det blev for mørkt. Efter mørkets frembrud kom der flere drev på Varde station - Jan påstår at vi vil blive klar til at køre inden d.20/5 - 2012 men han har altid været optimistisk anlagt.

Øverst det færdige diorama, derunder er Jan ved at sømme et udhængsbræt op.

Flemming blev færdig med det lille diorama - lidt buskads ved transformatortårnet, et par siv der trængte til at blive studset samt lidt græs hist og pist - nu skal der så gang i de 2 store dioramaer.

Vindskeder, anlæg og transformerpatina.

Jan tilbragte den første del af aftenen med at udsave og placere vindskederne på den nye bygning. Næste opgave er så udhængsbrædderne - som vi regner med at få på plads søndag.


Da det blev mørkt, var det Varde der stod på programmet. Der blev trukket et fælles 0 kabel til drevene og der var et par skifter der blev færdige.
Dioramaet skete der også lidt med, div. løse ting blev limet fast bla. transformatortårnet, der nu er helt tør efter patineringen.

Puffen. Odense.

Det er flere år siden vi besøgte Puffen sidste gang. Så der var virkelig sket noget med både lokaler og anlæg siden sidst.



Klubben har til huse i fyrkælderen (nedlagt) i en tidligere skole, der er omdannet til aktivitetshus med et utal af foreninger. Første gang vi besøgte klubben stod den overfor et stort problem. Lokalerne omfatter nemlig 2 regulære rum - et mindre hvor der er bibliotek og hyggestue, samt et noget større hvor "Tyskland" har til huse - og det gamle fyrrum der fylder 2 etager i højden. Her er der siden vores sidste besøg lavet en etageadskillelse i en del af rummet - her er der værksted med sprøjtekabine, arbejdsborde m.m.
Nede i "hullet" er "Danmark" ved at blive bygget - eller er det mon Fyn (Odense, Fruens Bøge, Nyborg ....) Forbindelser mellem Danmark og Tyskland kører gennem en imponerende Helix med dobbeltspor - desværre blev der ikke kørt på anlægget under vores besøg, men se: www.puffen.dk hvor der bla. er et indslag fra TV2 Fyn.