Hvad laver vi på vore klubaftener. Se Aktivitetsplan.

EuroModell Bremen - indlæg om anlæg!

Nu er der blevet lavet indlæg om følgende anlæg der var med på EuroModell Bremen:
Club Linie 11 "Das Gröpli-Tram"
Furka Bergstrecke.
Inselbahn Spiekeroog
M-Track Groep Nederland
Modellbahnclub Neupetershain
Modelspoorclub Veluwezoom
Pemoba: Peterskirschen
Samt en video med små bidder fra flere af de udstillede anlæg + en enkelt fiskekutter i det store bassin.

Med UNJ til Bremen.

SVJMJK var repræsenteret med tre deltagere i Torben Plaugborgs tur til Bremen. UNJ stod som sædvanligt for et vellykket arrangement - vi undgik dog ikke videoer med Amerikanske godstog og schweiziske krokodiller. Denne gang heldigvis nedtonet i forhold til tidligere.
Vel fremme ved Hallerne i Bremen, fik Hans hurtigt fat i billetterne så vi kunne komme ind til herlighederne.
Det var tydeligt at der var kommet en ny arrangør. Hallen med handlende og producenter var fyldt med kræmmere samt et par lokale modeltogforretninger. Til gengæld var der ikke noget at brokke sig over med de udstillede anlæg. Der var mange både gammelkendte og nye anlæg. Derudover var der et stort bassin til fjernstyrede skibe samt et bur til ditto fly samt store gulvarealer til fjernstyrede biler og arbejdskøretøjer.
Der vil følge billeder, videoer samt små anmeldelser af de forskellige modeljernbaneanlæg på siden: Udstillingsanlæg.
Efter godt 6 timer i hallen, hvor Jan ikke kunne købe pianotråd samt de andre småting han havde på indkøbslisten - specialbutikkerne med støbeartikler, metaltråd, lister og værktøj glimrede nemlig ved deres fravær - så han vendte hjem uden indkøb. Egon fik fat i en Märklin MY med lyd til favørpris. Medens Flemming ikke kunne få fat i de dekorationsmaterialer han havde på listen. Det var heller ikke muligt at finde spejdere og remisearbejdere i H0. Til gengæld fik han købt et lille smalsporslokomotiv samt flere tipvogne, skinner og skifter i 1:22,5.
Turen hjem forløb gnidningsfrit, så efter knap 18 timer var vi hjemme igen.

Mekanikerne er i fuld sving på værkstedet. Der var flere arbejdende værksteder.
Fjernstyrede kraner og andre maskiner i funktion. Der var mange små dioramaer

Fra de udstillede modeljernbaneanlæg.

Billeder fra Bremen. Billeder/videoer af anlæggene se. Udstillingsanlæg.