Hvad laver vi på vore klubaftener. Se Aktivitetsplan.

Helix - på Kr.Himmelfartsdag.

Jan og Flemming har monteret helixen ned til kupéen her på Kr.Himmelfartsdag. Da Jan på forhånd havde skåret spånpladerne til og skruet bøsninger i pladerne, var det let at få det hele gjort klar til det helt store skruecirkus. Der er nemlig ikke plads til mange millimeters skævhed når højden på de forskellige lag skal justeres.
Helixen er på plads og det underste lag er næsten sænket på plads. 
Sådan fastgør og højdejusterer vi sporene. Alle tre lag er næsten på plads.
Da vi havde fået lagene anbragt i ret højde, var næste trin sammenkoblingen af de enkelte lag.
Jan saver en kreds over, så den kan kobles til de andre kredse. Der loddes ledninger fast for hver meter skinne.
Flemming finjusterer højden på lagene - bemærk afstandsklodsen mellem de to nederste lag.

Ud på eftermiddagen holdt vi så en pause fra klubben, inden vi igen gik igang kl.19.00.
Jan arbejder med strøm og ledningsføring til sporene, medens Flemming spænder efter og justerer højder og vinkler.
Flemming justerer og fastspænder. Jans "gevindstangsforlænger"

Sidste del af arbejdet er tilslutning af sporene både foroven og forneden. Sidstnævnte giver ingen problemer, da nederste lag allerede fra starten er i samme højde som kupéens 2 stationer.
Derimod driller forbindelsen i det øverste lag, da der er ca.2 meter der svæver uden mulighed for at gøre dem fast i gevindstængerne der er for korte eller tværribber der ikke er plads til. Så Jan er igang med en Storm P. løsning lavet af spændbånd, gevindstænger og skruer - men selvom det ser specielt ud, virker systemet, så vi bliver færdige med helixen i dag.
Efter 10 timer mangler vi kun tilslutning til kupéen og de sidste skinner der skal forbinde helixens 2 spor til Grindsted (TKVJ - Kolding) og Troldhede (DSB - Herning).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar