Hvad laver vi på vore klubaftener. Se Aktivitetsplan.

Landskab, perron og ledvogterens have - Hos Dorthea.

Jan og Flemming bygger videre på vinduesanlægget Hos Dorthea.
Ledvogterhusets have er ved at blive anlagt - familien har dog kun grønkål i haven. Taget og soklen har også fået en gang maling.

Ledvogterens have ser noget tom ud, Det sidste hjørne fyldes ud med græs og et par buske. 
Jan er igang med den sidste kant.

Anlæggets kanter bliver begræsset og der er kommet et par søgræsbuske ud mod parkeringspladsen - vi vil gerne undgå at flytte rundt med det, når vi skal bygge videre.
Ladby Stations perroner er dækket af sand og perronforkanterne har fået en gang betongrå maling.

Ladby Station set fra gadesiden - et Witzel Hobby byggesæt.

Ledvogterhuset er også ved at være på plads. Tagrygning, udendørs trappe og skorsten står dog på mangellisten. Haven er også lidt tom endnu, men der vil snart spire mange forskellige grøntsager frem af den sorte muld.

Det nedlagte ledvogterhus har fået køkkenhave samt et par bambus/elefantgræs.

Så langt så godt!

Oprydning, ½ loft og maling.

Det skrider fremad med tilbygningen, Jan har monteret loftsplader i halvdelen af rummet. De er spartlet og malet første gang.


Men oprydning skal der også til. Det er store mængder sand, savsmuld og andet fnuld der samler sig i løbet af et par dage. Og så fik vi også ryddet op i værktøj og materialer. Flere kilo spånplade og lægter røg ud - fulgt af 5 - 6 kasser med spoler, kontakter og andet telefongrej.

Der støvsuges. Rummet begynder at se helt fornuftigt ud - den første sofa er klar til at hoppe ned i graven.

Vi blev ovenikøbet forstyrret af en stor familie der havde set foromtalen af det indslag der kommer om klubben i TV2 syd i aften ca.19.45.