Hvad laver vi på vore klubaftener. Se Aktivitetsplan.

På rundtur i klubben - Oktober 2013

I løbet af sommeren er der sket flere ting på anlægget og huset er blevet malet indvendigt. Der er også udstillet flere effekter i bla. Troldhedegangen.
Sporene er på plads i kælderen, så nu har vi en stor opstillingsbanegård.
Der er 3 privatbanespor (TKVJ) og 4 DSB spor.

Gangarealerne er "mørklagte" - medens der er kommet mere lys over anlægget.
Forskellen på belysningen ses tydeligt i Troldhedegangen - her er der blus på alle lamper i modsætning til de andre gange, hvor vi venter med lyset til vi er lidt længere med anlægget.


Klubben - Oktober 2013

Jan er ved at lukke det sidste hul i sporplanen. Når han har fået den sidste englænder på plads, er alle sporene lagt !!!
Per arbejder med sportavlen til Tistrup Station - et eksperiment hvor tavlen laves i plexiglas med pålimede strips.

Landskabsbyggeriet er nået til enden af Troldhedegangen. Hvor de sidste klude er limet fast.
Vi har også fået malet loft og vægge. Alle gangarealer fremtræder "dæmpet" - gråt loft, gulv m.m Anlægget har hvidt loft så det kan reflektere lyset fra baldakinerne ned over landskabet. Det skal give et mere ensartet og blødt lys når alle armaturer er monteret.