Hvad laver vi på vore klubaftener. Se Aktivitetsplan.

Stoholm 3.del. Hobbymessen.

Jan og Flemming startede rejsen til Stoholm fra klubhuset. Efter en lang køretur på de vestjyske bi- og hovedveje nåede vi frem til Stoholm lidt før kl.11.00. Udstillingen så ud til at være en succes da alle parkeringspladser - både officielle og på den tilstødende mark var optaget. Da vi kom ind i hallen blev vi mødt af dette syn
Mange mennesker - men også god plads, da flertallet af standene var anbragt langs ydervæggene.

Der var mange handlende - 3 klubanlæg - en stor stand fra F2010 - samt flere arbejdende stande.
Nice Led, gamesontrack, Felderbanen og Witzel havde stande op mod cafeteriaet. 

MJBK drejeSkiven havde medbragt deres flotte og børnevenlige udstillingsanlæg
Her sker der noget - togene kører - det samme gør Faller car lastbilerne.

Men den mere voksne del af publikum sværmede om Danske Locksounds stand, hvor der kørte Ma lyntog med hylende bremser, F-maskine med mere stilfærdige dampslag og mange andre danske lokomotiver.
Der lyttes til et Ma lyntog!

Midt i hallen havde spor 1 Trekanten stillet deres store oval op
Flot station på spor 1 anlægget.

Det sidste klubanlæg - var Modeljernbaneklubben "Gudenåen" Randers - der havde medbragt deres flotte udstillingsanlæg - her er der virkelig kælet for detaljerne - flotte modeller af virkelige huse, selvbyggede maskiner og vogne
Moderne station med flotte halvrelief huse i baggrunden.


Flotte modeller af virkelige huse!

Anlæggets "nyhed" er et lille villakvarter
Typiske Danske huse - "Skadhauge"?

Der var også flere arbejdende stande
Der bygges Witzelhuse.


Asmark patinerer.


Husk at snakke med dit tog!


Plasticbyggerne havde travlt i mødelokale 1.

Stoholm - 2.del FREMO US, DK & D

Fremo folkene havde stillet 3 store anlæg op i hal 2.
Desværre var opstillingen ikke særlig publikumsvenlig, da afspærringerne var anbragt langt fra modulerne og mange steder stod der en stationsbestyrer og dækkede for anlægget. Fremo konceptet får også det hele til at virke stillestående for dem der gerne vil se togene køre, men interessant for os der gerne vil se hvordan vognene bliver rangeret rundt. Og så er der jo også den sædvanlige anke - kender vi også her i klubben - Hvorfor skal anlægget være så højt oppe (godt for fotografer der ikke skal bukke sig ned!) - børn og kørestolsbrugere kan ikke se andet end bunden af modulerne. Men nyd billederne fra de flotte moduler - godt jeg havde et teleobjektiv med!

Stoholm - 1.del nyheder fra F2010 og Heljan.

På udstillingen i Stoholm havde F2010 en meget stor og iøjnefaldende stand, hvor de havde prototyper/prøvesamlinger af flere interessante ting.
Den første vogn der kommer på markedet (december - Januar) bliver motorbivognen litra FC. Modellen er bygget i træ - lazerskåret -, som i virkeligheden. De 2 prøvesamlinger der vistes i vitrinerne så enormt flotte ud.
Vognkassen er bygget helt i træ!
Litra FC er kendetegnet ved det store vindue i gavlene.
Sidebaneidyl fra 30'erne, 40'erne og begyndelsen af 50'erne.

Litra FC - flot vogn med mange specielle detaljer.

Litra FC på F2010s lille diorama - bemærk transformator og overgang - lazerskårne nyheder!


Men F2010 havde meget mere på programmet - I begyndelsen af 2014 kommer der en efterhånden gammel nyhed - motorvognen litra MT. Denne er opbygget på samme måde som bivognene FC og FE, nemlig med en vognkasse helt i træ.
Prøvesamlet MT. En motorvogn med mange finurlige tagdetaljer.

Næste skud på stammen bliver litra FE - kommer i løbet af 2014. Så vi kan sammensætte et typisk vestjysk sidebanetog. Bestående af MT, FC og FE + evt. en enkelt ilgodsvogn!
Epoke IV - VI kørere må undskylde, men jeg fik ikke fotograferet de moderne vogne
F2010 går også ind i produktion af lazerskårne bygninger. Den første bliver det lille kalkhus, som Lokomotivet har bragt tegninger til.
De lazerskårne bygninger er skåret således at samlingen i hjørnerne ikke kan ses!

Heljan havde ikke meget at vise frem, men prøvemalingen af DSB rutebilen tegner godt