Hvad laver vi på vore klubaftener. Se Aktivitetsplan.

Gulv, maling, tapet, lister og plakater.

Der sker noget når formanden har lavet lidt hjemmearbejde. Tingene skal bare bæres op til værkstedet - så er de monteret med det samme. Her var der tale om bølgepap der skal fungere som underlag for laminatgulvet. Væggene har også fået sig en gang hvid maling. De sidste tapetløse områder bag to af radiatorerne er tapetseret. Den første pynteliste er sømmet op og 3 plakater har holdt flyttedag fra opholdsrummet til værkstedet. Så vi er nok klar til at flytte Stakroge modulerne ind på værkstedet om en uges tid.
Der skæres pap til hullet mellem skuffedarierne.
Så kan vi snart gå igang med laminatgulvet.
Der skal også tapet bagved radiatorerne.
Første plakat er på plads.
Det var den skråvæg. Skabslågerne kommer først i, når vi er færdige med gulvet.
Nu må vi se, hvor meget vi kan nå i morgen. Med lidt held er det kun el-arbejde, sprøjtekabine samt skuffer og hylder til plasticcard og lister der mangler.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar