Hvad laver vi på vore klubaftener. Se Aktivitetsplan.

Kameratog og sporskiftedrev.

Jan og Per er nu nået gennem lidt under halvdelen af sporskiftedrevene på Grindsted Station. Det har taget et par klubaftener, at få monteret Cobalt drevene (25 stk).
Medens der blev arbejdet med drevene, fik Flemming anbragt actionkameraet på en vogn. Man kommer langt med en rulle pakketape. Resultatet af anstrengelserne ses herunder.

Besøg hos RHJMS.

Jan og Flemming besøgte Ribe sammen med Jan Bæk fra Esbjerg. Det var som sædvanligt en både udbytterig og hyggelig tur.
Flemming fik svar på en mængde spørgsmål om Obbekær. Så artiklen om det lille engelske anlæg har nu fået navngivne forbilleder til alle bygningerne.
Der er kommet et enligt armsignal på plads - syd for Ribe Station.
Der skal bygges et lille skur ved åen.

Jan Bæk havde medbragt et actioncamera - det fik en tur rundt på anlægget - sjovt at se det hele i H0-menneske perspektiv.
Så kører kameratoget!
Hegn - der bliver opsat metervis af hegn på anlægget.
Her afventer hegnet maler og opsætter.

Næste gang vi besøger Ribe, vil vi forsøge at lave en brugbar film vha. actioncameraet. Men der skal lige laves en kameravogn først.

Obbekær - Et mini "Danmark" bygget i England.

Det lille anlæg "Obbekær" er bygget efter en speciel Engelsk standard kaldet P87 - der benytter skalatro hjul og skinner.
Inspirationen til byggeriet har Geraint fået gennem flere besøg i Ribe og hos RHJMS.
Tro mod den engelske tradition har Obbekær en "historie".
Efter genforeningen i 1920 anbefalede den Sønderjyske Jernbanekommision følgende. De metersporede Haderslev Amtsbaner ombygges til normalspor. Linien Vojens - Gram videreføres via Obbekær til Ribe. Banen anlægges som privatbane, kaldet Ribe Gram Vojens Jernbane (RGVJ).
Alle bygninger og meget af materiellet er modeller efter Dansk forbillede.
Forbilledet til stationsbygningen er Sejstrup (DSB Ribe-Bramming)

Læssevej med typisk dansk portalkran.
Vandforsyning af damplokomotiver klares med vand fra åen. RGVJ skal som privatbane spare på udgifterne. Forbilledet for vandkran, pumpehus og bro, fandtes ved Lindenborg Å (AHB)
Foldens forbillede lå ved Jordrup Station (TKVJ)
Transformatoren står i 1:1 i Sdr.Hygum.

Scotchman (sporspærre) - forbilledet fandtes på Grindsted Station.
Her er det så Bindeballe Stations pakhus der er forbilledet. (VVGJ)

Søndag på DMJUs udstilling.

Efter en god nats søvn - på gulvet i hallernes gymnastiksal. Kunne vi (4 bestyrelses -medlemmer + et par håndfulde hjælpere) friske og veludhvilede ordne alle de småting, der skal klares før portene åbnes for udstillerne.
Efter det gode fremmøde lørdag, var forventningerne til søndag høje - vejrguderne holdt også med os.
Forventningerne blev indfriede - udstillingen blev besøgt af ca.500 flere betalende gæster end for 2 år siden.
Her bygges der lazerskårne modeller - Witzel.

Her bygges et hjemmelavet hus - MJK "Gudenåen" Randers.
Herningegnen fremviser hjemmelavede (lazerskårne) bygninger fra Herning og omegn.
Egå Modelparks lille tog kørte flere kilometer.
God størrelse, til en lille traktor.
Kl.12.00 var der så generalforsamling i DMJU - en seance der allerede efter ganske få minutter udviklede sig til en parodi på en normal generalforsamling. Så undertegnede forlod mødet - der på det tidspunkt burde være aflyst hvis dirigenten havde kendt til alm. praksis og DMJUs vedtægter.
Vestkystens Journalist interviewer Märklinvennernes formand.
Forretningerne havde ikke helt så travlt som lørdag.
Det er lige det byggesæt .........
Fredensborgs anlæg skal ses og høres live.
Men der er trods alt scener der også gør sig på et still-billede.
Kl.15.00 kunne det så konstateres at DMJU har fået en ny bestyrelse, da alle bestyrelsmedlemmerne - formanden undtaget, trak sig fra bestyrelsen under mødet.
Vi må håbe, den ny bestyrelse kan finde ud af at arrangere en lige så god udstilling næste år - som de afgående bestyrelsesmedlemmer havde i år.
Det langtrukne møde betød også, at der desværre ikke blev fundet en vinder af dioramakonkurrencen. Billeder af dioramaer og små detaljer på dem.
Odense Modeljernbaneklubs spor 0 materiel.
En glad Kasper fremviser prototyperne på de nye McK/Dekas godsvogne.
togcafeN kører med imponerende lange godstog.
Så her er godstoget på vej over Skjern Å. 3 billeder for at få det hele med.
Hejlesen i fuld vigør.
Da Jan jo er et af de tidligere bestyrelsesmedlemmer, skulle vi ikke have DMJU stand, bannere, flag, LGB tog m.m. med hjem. Så da alt var ryddet i hallerne, kunne vi køre hjem til klubhuset - hvor vi nu har fået plads til mindst 20 nye moduler - aflæsning af bilen tog ingen tid. 4 moduler + mit grej er ingenting i forhold til flere store kasser. Så jeg var allerede hjemme kl.19.30.