Hvad laver vi på vore klubaftener. Se Aktivitetsplan.

Sidste halvtag på ringovnen !

Det sidste halvtag på ringovnen er på programmet. Først er der en mængde lister der skal limes sammen. Der skal skæres lister der skal holde taget samt det papstykke der skal fungere som undertag. De to gavlender på halvtaget skal også laves før den endelige opsætning.
Stolper og rem limes sammen.
Der smøres lim på skråstiverne.
Resterne limet på og stolper, skråstivere og rem malet bornholmskrød.

Lys over Grindsted, styring af "genvej" og det sidste halvtag på ringovnen.

Endnu en klubaften der forløber stille og roligt. Jan bringer lys over Grindsted Station. Per arbejder med styringen til "genvejen". Resten drikker kaffe og kommenterer det nye nr. af Spor og Baner.
Jan fastgør lysstofrørene over Grindsted Station.

Lys over Grindsted Station. Hurra for en dybdeskarphed.
Per skruer på betjeningspanelet til "genvejen".
Elektrikerne i arbejde. Det nye betjeningspanel monteres.
Det bliver gode gammeldags magnetdrev der skifter til og fra "genvejen". Vi fandt et par stykker i en rodekasse.
Kaffedrikningen kunne trods alt ikke vare hele aftenen, så efter 22.00 fik Flemming skåret listerne til det manglende halvtag på ringovnen. Før tørrelader m.m. skal bygges må målebånd og fotografiapperat på cykeltur til Foersum Teglværk.
Langt halvtag på vej!

Genvej, nedkørsel til kælderen og ringovn.

Bygningen af genvejen bevirkede at kurven fra Troldhede til den lange lige nedkørsel til kælderen fik en forkert hældning. Der er derfor et større opretningsprojekt igang. Desværre er det ikke så ligetil, da pladsen er snæver og sporet falder 18 ‰ ned mod kælderen og stiger tilsvarende i den modsatte ende.
Det er noget lettere med ringovnen, der kun mangler ½ bane tagpap, en tilmuret dør, vinduesglas og halvtaget i gavlenden.
Billetlugen måtte af for at gøre adgangen til banen lettere.

Det famøse spor, hvor hældningen og kurveradius ikke kunne enes.
Der kommes lim på den næstsidste strimmel tagpap.
Og den trykkes på plads.
Det var det halvtag !