Hvad laver vi på vore klubaftener. Se Aktivitetsplan.

Klubben i begyndelsen af juni.

Der arbejdes for fuld tryk med elektrificering, computerisering og automatisering af de to opstillingsbanegårde i kælderen. Samtidig er der købt ind til det rå landskab rundt om Grindsted.
Der er gang i ledningsarbejdet under den store opstillingsbanegård.
Bindeballe Station, Faller Car vejen og DSB sporet mellem Varde og Grindsted.
Der er indkøbt en mængde engangsklude, der skal fungere som grundlag for tossegræs, jord og andre landskabsmaterialer.
Landskabsbygningen kan først komme rigtig i gang når de sidste justeringer af skinnerne er klaret og "vægtfordelerne" er fjernet.
Og så har vi modtaget DMJUs nyhedsbrev "DMJU News" nr.20 og fået det printet til gennemlæsning. Et blad der bare bliver bedre som tiden går. Der er mange gode indslag fra klubberne, bla. en artikel omkring Golden Spikes nye udstillingsanlæg, Historien bag TOG 2000 og første del af en lidt sørgelig historie om endnu en modeljernbaneklub der skal flytte - denne gang drejer det sig om Aalborg Model Jernbane (spor 0) - det bliver spændende at følge det videre forløb. Der er selvfølgelig også en større artikel om udstillingen i Køge.
Nyhedsbrevene fylder efterhånden ret godt!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar