Nu ryger Troldhede modulerne.

Troldhede Modulerne har efterhånden udtjent deres værnepligt. Så nu piller vi dem ned for at give plads til klubbens 4.de udgave af Troldhede Station. Vi vil bygge stationen på to plader (pt. 4 moduler). Bygningerne bevarer vi, da de kun kræver en mindre renovering før de igen kan indtage deres plads på anlægget. Denne gang regner vi med at få remisen, drejeskiven, trælageret, kartoffelcentralen og direktørvillaen (kartoffelgrossist) bygget færdig.
Kablerne til "stationsskuffen" klippes.

Stationens bygninger er på vej til langtidsdeponering.
Sidste vue over stationsterrænet.
Så er Troldhede modulerne pillet ned.
Men vi er jo også ved at bygge velfærdslokalet om.
Efter en del opklarende kravleri i skunk og kip, kan vi konstatere at der er rockwool flere steder - hele 50mm tykke plader. Så en opgradering vil nok være meget gavnlig for vores varmeregning. Men før vi går igang med brækjern og mejsel har støvsugeren været på overarbejde og vi har repareret /fyldt smårevner ved gavlen og trappen.
Revnen mellem trappen og gavlen har fået en gang skum.
Og når værkstedet er fyldt med kasser og velfærdsrummet hverken har lys eller møbler må kontor og kaffedrikning forlægges til det eneste ledige bord på matriklen.
Videoer fra Troldhedemodulernes storhedstid.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar