Hvad laver vi på vore klubaftener. Se Aktivitetsplan.

"Børneværelsesanlægget" - Remisen og Stationsbygningen.

Flemming er fortsat bearbejdningen af bygningerne til den store station på børneværelsesanlægget. I mandags var det remisen der blev vasket og tørbruschet - nu er den så klar til at blive samlet.
I dag er det hovedbygningen der står for tur. De enkelte trin i processen ses af billederne.
Alle dele til hovedbygningen incl. en skovl, greb og trillebør er tilstede.
De enkelte dele klippes eller skæres fri af støberammen.

Og tørres over med en terpentinvædet klud.

Hovedbygningen skal lige patineres - ellers er den klar til at samle.
Efter forlægning til Skjern, blev det remisen og vandkranen der kom i centrum. Det viser sig at remisen skal hæves 6 mm for at få gulvet til at flugte skinnerne. Der blev så fremstillet en foreløbig løsning, men samlingen af remisen blev udskudt til torsdag.
I stedet blev vandkranen fordansket og samlet - den kan drejes ind over vandtragten på damplokomotiverne og drejes tilbage over risten når den ikke er i brug.
Vandkranens dele skæres fri af støberammen.
Delene er lige til at skubbe sammen uden brug af lim.
Lokomotivet mangler en vandtragt - lem. Der er kun brugt lim 3 steder på vandkranen - den meget tyske lygte er fjernet.
Vha. 6 mm tykt krydsfiner er remisens bund kommet i niveau med skinnerne.
Da der ikke blev lavet en permanent løsning på remisens højdeproblem, blev det istedet taget der blev bygget færdigt.
Tagrenderne limes fast.
Tagrytteren skubbes sammen, før den limes på fundamentet.
Så mangler der lige taget samt to udluftningsventiler.
Resten af småtingene på taget kom også på plads, men resten af remisen bliver først bygget næste gang.
De 2 første huse på "Remisevej" kunne f.eks blive disse Fallerhuse - ligner 1870'er byggeri fra Danmark.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar