Hvad laver vi på vore klubaftener. Se Aktivitetsplan.

Der pusles med det elektriske.

Jan er arbejder med signalerne i østenden af Troldhede station. Da indkørselssignalerne skal have indflydelse på toggangen - skjulte spor fra henholdsvis kælderen (Ejstrupsporet) og Grindsted (DSB-Herning) - skal der udføres lidt mere ledningsarbejde end normalt. Udkørselssignalerne skal derimod bare forbindes med kontakterne - det er nemlig lokomotivføreren der skal holde for rødt - da der ikke bliver lavet bremsestrækninger foran signalerne.
Per har gang i Grindsteds sportavle - her skal det nemlig også indikeres om der er fri bane med DSB - over flg. imaginære stationer: Brande - Herning - Kibæk - til Troldhede. Vi skal jo helst undgå uheld på de skjulte strækninger.
Per arbejder på Grindsted Stations sportavle.
Besatmeldernes elektronik er ret simpel - en transistor, 2 modstande og en kondensator pr. spor samt 2 dioder til fælles strømforsyning - der er selvfølgelig også en lysdiode i hvert spor.
Indkørselssignal for Herningsporet - desværre alt for tæt på stationen, men den rigtige placering befinder sig inde på den skjulte strækning. Ejstrupsporets signal skal stå på den modsatte side af sporet med MZ´eren.
Så kom begge indkørselssignaler på plads. I 1:1 havde Ejstrupsporet ikke hovedsignaler.
Der bores hul til udkørselssignalet for spor 2.
Oppe på værkstedet pakkes der til lørdagens arbejde hos SMT. Træklodserne skal blive til bropiller - males betongrå.
Stationen får også en kælder med riste over lysningerne. Derfor limes der et ekstra stykke på murene.
.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar