Hvad laver vi på vore klubaftener. Se Aktivitetsplan.

"Børneværelsesanlægget" - Første hus på Remisevej.

Det første hus på Remisevej - Fallers "Vlieland" nr.130602 - bliver modificeret og bygget i Haderslev "Garagen".
Byggesættet bliver behandlet som sædvanligt. D.v.s. vasket i terpentin, smurt ind i "Winsor  Newton"  Acrylic Gold Ochre før den bliver samlet. Da vinduer og døre er patineret på forhånd, sker der ingen ændringer med dem.
Sættet er lige til at gå til. Men Fallers patinering er ikke for god.
Huset er malet okkergul - med et par helligdage (pudsafslag) - vinduer og dør er limet fast. - Skorstenen skal også males.
Så er første hus klar - dog mangler skorsten og den sidste maling.

"Børneværelsesanlægget" - Huse og haver ved Remisevej.

Husene og haverne langs Remisevej bliver lavet på løse plader 30 x 30 cm. Der bliver i første omgang plads til 5 huse.
Disse ville i 1:1 være bygget til/af portører, fyrbødere, pudsere samt ekstraarbejdere ved banen, da den blev anlagt i 1870'erne. Derfor er husene små og uden den helt store udsmykning. I de første år fungerede haverne som et vigtigt supplement til lønnen.
Hundrede år senere i 1970'erne har græsplæner og blomsterbede overtaget det meste af pladsen. Der er dog stadigvæk små nyttehaver og et enkelt hønsehus.
Det første hus er et nydeligt hus fra Faller nr.130603 "Ballum"
Huset er når vi ser bort fra taget (skifer) en fin repræsentant for de små billige stationsbyhuse fra før 1900. Erstattes taget med tagpap, eternit eller blikplader ser huset ud som mange andre småhuse der blev bygget på den "forkerte" side af banen i de mindre stationsbyer.
De 4 første haver på remisevej - prøveopstilling.
Der er limet lister rundt om de 2 første "haver".
Så er styroporen limet fast.
Karkluden er limet på med vandlim 1 del lim + 3 dele vand + lidt opvaskemiddel.