Klædeskab fra Rivarossi.

Rivarossis lille klædeskab er flot, men der er flere ting der afviger fra Breuer Traktorerne hos DSB.
Herunder foto fra 1956 på Vejle Nord af Traktor 40. (VFH arkiv)
De væsentligste afvigelser er de manglende puffere (var der ikke ved leveringen og fik derfor forskellige udformninger på de forskellige traktorer - enkelte fik dem dog aldrig) samt det "Italienske" jalousi i sidevinduet. Heldigvis er begge dele noget man let kan rette ! DSB anvendte "armygrønne" forhæng for sidevinduerne. Disse kan let fremstilles af engangslommetørklæder. Hvad angår pufferne kan de laves af de cylinderpuffer vi alligevel skal skære af Märklins PU(R), eller HobbyTrade kurvepuffer fra Q - vogne (find billeder af dit forbillede). En anden afvigelse er at vinduerne på fronterne er ens på modellen - i den virkelige verden var den midterste rude lidt kortere. For at hullet - til betjening af håndhjulet på donkraften - kunne blive stort nok. Dette  hul er på Rivarossis model lukket med et par låger. Der er desuden en tydelig forskel på vangernes udformning. I den virkelige verden var de lave og kantede, på modellen er de højere og afsluttes med en blød bue.
På det nederste billede ses Rivarossis model sammen med den tidligere udsendte model fra Burmeister.
Det er Rivarossi modellen til venstre.

Flere billeder.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar