DSB ZE 504016.

Tog & Tekno har i samarbejde med Märklin begået endnu en dansk vogn. Denne gang drejer det sig om en tankvogn fra Kosangas med nr. ZE 504016. på jernbanen.dk er der en beskrivelse samt et foto af 1:1 vognen. Modellen afviger på et par punkter fra forbilledet, gelænderet på bremseplatformen har ikke den rigtige form og varmeskjoldet er lidt for langt - begge dele er dog noget man selv kan udskifte/skære til. Vognen er bemalet og litreret som den så ud før 1957. Bemalingen er som sædvanligt hos Märklin knivskarp.
Vognen der er en bogietankvogn, blev købt 1949 fra DR Posen 586 626, og omb. af Scandia. Bogieakselafstand var på 2 m (HO 23 mm) og bogiecenterafstanden var 7,2 m (HO 83 mm). Modellen har en bogieakselafstand på 23 mm og en bogiecenterafstand på 83 mm, så målene stemmer, men desværre er bogien af en anden type end hos forbilledet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar