Arbejdslørdag.

Vi har renset skråningerne ned mod "P - pladsen" og fjernet endnu et lag byggeaffald.
Men det er ikke alene udenfor der er sket noget. Jan arbejder med sporene nord for Grindsted station og har tilpasset kurver og højder, så vi om ganske kort tid kan begynde at lime underlag fast, inden den endelige sporlægning begynder. Det eneste der driller lidt er DSB sporet syd for Tistrup station. Da vi anlagde det, glemte vi at tage hensyn til at der ville komme en station opbygget i moduler. Så skinnerne skal tages op igen på et stykke på  4  - 5 meter. Sporene samt deres omgivelser skal så flyttes en smule og drejes lidt. Heldigvis har vi kun nået at dække landskabet med karklude og maling. Der skal så anlægges en lille kurve for at afstanden fra skinnemidte til modulkant bliver overholdt på Tistrup station.
Der er også blevet tid til at beundre Jans ny MA lyntog. Den er blevet tilsvinet af Asmark -
http://www.asmarkmodels.dk/ - og ser rigtig godt ud.

1 kommentar: