Kantsten, fliser og vand.

I denne weekend skulle de sidste fliser på plads bagved huset og den kommende P-plads indrammes af kantsten. Men pga. skybrud endte det med lidt redningsarbejde - dæmningsskred ude ved døren, udløbet for overfladevand var stoppet - , samt et par m² fliser. Herefter opgav vi og flyttede indenfor.
Jan flytter en flise og stamper den på plads. Renden til kantstenene er gravet, men regnen sørger hele tiden for at fylde den med vand.
Så nu står det for Flemmings vedkommende på opvask, oprydning, kaffebrygning, endeholdning og andet forefaldende arbejde.
Flemming støvsuger i betjeningsgangen.

Medens Jan fortsætter med kablingen, desværre mangler vi stadig 2 boostere, så der kan kun køres fra Varde til en meter syd for Tistrup station og fra Troldhede til "Funderbroen" og i modsat retning et par meter.
I Ansagers kontrolpult skal alle ledninger skiftes før der igen kan køres på andet end spor 2. Der loddes ledninger på et digitalstik.

På trods af de manglende boostere kan vi alligevel køre på alle DSB strækninger og Varde - Ansager. Rensetoget MY 1101 + RocoClean + 5 CP + DH har gennemkørt Varde - Troldhede samt dele af VaGJ.
Og da vejret igen har skiftet er de sidste fliser bagved huset nu ved at blive lagt på plads.
Jan får de sidste hele fliser på plads, nu mangler der kun enkelte stumper. Der blev også tid til at redde dæmningsskredet!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar