Til teltsalg hos Lekbo.

Vi var 3 morgenfriske gutter der mødte op ved klubhuset kl.8.30 for at tage til Lekbos "Kæmpe Sommersalg".
Vi parkerede 3 min. for tidligt og nåede derfor indenfor inden det blev alt for overfyldt af forventningsfulde købere og osere. Lekbo havde, som det også har været tilfældet de tidligere år, stabler med især Heljan og Hobbytrade/F 2010 materiel til tilbudspris.
Jan og Flemming blev kun fristet af Witzels lazerskårne byggesæt og værktøj. Vi købte også to sporskifter til "genvejen". Per derimod kom hjem med en moderne MZ og 2 personvogne.
Det er altid hyggeligt at deltage i modeltogs arrangementer. Selv når der som her, kun er tale om salg og pølsesnak. Man møder nemlig mange bekendte fra andre steder i landet.
Vi fik bl.a. en god snak med Søren fra Skanderborgklubben. Vi skal snart på besøg. Da de igen har fået lavet dele af banen køreklar og præsentabel. Det er længe siden vi var på besøg - nemlig lige før oversvømmelsen.
De to telte med gode tilbud var tætpakkede allerede fra morgenstunden.

Men det var alligevel muligt at få sig en snak med Finn.
Witzel har efterhånden et pænt sortiment i H0 og N.
Han havde også et ganske pænt salg. Især kærrer, postkasser og værktøj så ud til at være storsælgere.
Inde i butikken var der kommet en "ny" bestyrer.

Her var der også flere fristende tilbud.
I teltet stod folk i kø for at se tilbudsvarerne.
Der var også lidt brugt spor 1 materiel.
"VIP" teltet var godt besøgt, selvom der nok ikke var nogen der opfyldte kriterierne.
På turen tilbage til Krusbjerg var vi lige et smut inde Hos Dortea i Give. Her fik vi vendt verdenssituationen, kaprede et nyt medlem og købt lidt Noch.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar