Hvad laver vi på vore klubaftener. Se Aktivitetsplan.

Isolering.

Vi er gået i gang med isoleringen af gavl og frontispice. Formanden skærer og tilpasser, medens kassereren henter og bringer - brygning af kaffe hører selvfølgelig også til kassererens jobbeskrivelse..
Vi må håbe vejret holder de næste dage, da vi har pillet radiatorerne ned og tømt vandet ud af varmesystemet.
Formanden skærer glasuld pladerne over.
To timers arbejde med glasuld og lægter. Nu mangler der kun 2 tavl før vi kan sætte dampspærren på.
Kassereren måtte lige et smut til Grindsted for at købe en rulle dampspærre. Sådan en rulle varierer godt nok i pris - ½ pris for samme kvalitet det billigste sted. Det er også godt at byggemarkederne holder åbent til 17.00 om lørdagen, ellers måtte vi vente til tirsdag før vi kunne komme videre.
Den første bane dampspærre skal på plads. 
Der måles op til den sidste stolpe.
Selvom træet er gratis, skal der saves lige.
Altså lige ned på skrå !?
Så den bare falder i hak !!!
Dampspærren klammes på plads.
Gavlen er dækket af dampspærrefolie - Jan skruer den anden stolpe i frontispicen fast.
Ved vinduerne er stolperne selvfølgeligt kortere.
.

Isolering, styring af "kælderen" m.m.

Jan er ved at stolpe op, så vi kan få isoleret gavlen. Stolperne er så tykke, at "frontispicen" får 245 mm rock/glasuld i væggene. Selve gavlen må nøjes med 200 mm. Heldigvis er der ikke langt fra "velfærdslokalet" til byggepladsen, så Jan kan hurtigt få fat i en "holdevedmontør".
Per og Flemming har gang i computerne, der tegnes sporplaner - "kælderen" skal helst kunne fjernstyres fra håndkontrollerne. Derfor skal der laves flere forskellige togveje med mulighed for stop eller gennemkørsel.
Jan er ved at lave en fals med en mejsel.
Hjørnestolpen rettes til - den er mærkeligt nok lodret og har samme afstand til eternitten både foroven og forneden.
Stolperne laves af strøer, der har holdt sammen på spånplader til HTH - de er gratis! - men der skal fjernes lidt træ før de kan bruges. 

Der er gang i PC-erne.

Nedbrydning.

De 2 første vægge, dele af gulvet samt arbejdsbordet og skabene i gavlen er nu pillet ned. Det går hurtigt, så vi kan nok begynde med isolering og nye vægge i løbet af weekenden.
Uden vægbeklædning, skabe og arbejdsbord - vi er snart eksperter i at nedbryde gamle huse.
De gamle skuffer og skabe skal genbruges.
De er skubbet hen mod skillevæggen ind mod vores "kafferum".
Det er ikke meget der skal smides ud.

Vi pakker sammen.

Vi pakker alt hvad vi har stående i værkstedet ned i flyttekasser. Det vil nok tage et par klubaftener. Når alt er pakket væk skal de faste skabe, borde og hylder pilles ned. Derefter skal indervæggene brækkes ned og der skal tilføjes 10 cm isolering i vægge og på loftet.
Så skal vi have indretningen af værkstedet ændret. Flytte indholdet af vores flyttekasser tilbage og forhåbentligt få et bedre og mere funktionelt værksted.
Skabene er tømt, men der er stadigvæk meget tilbage i skufferne og på hylder og borde.
Maling, lim, værktøj er pakket væk.
Nedpakningen har allerede givet udbytte. Vi har fundet en ekstra hjulaftrækker - for mange kokke .. den gamle knækkede, så der skulle købes en ny. Men vi har købt 2 stk.
Derudover er der mange gamle og uafsluttede projekter der er dukket op.
Kan I huske dengang Trinbrætterne solgte CP byggesæt der var fræset ud i aluminium. CLS byggesættene fra På Sporet. Lilliputs "danske" person og godsvogne. Kleins flotte godsvogne - vi taler så ikke om køreegenskaberne. o.m.a.
Man kan blive helt nostalgisk under sådan en gang oprydning/nedpakning.