
Nr.Nebel Stations historie samt situationen i 1959.
Nr.Nebel station er banens endestation 37,6 km fra Varde S.
Stationsbygningen er en enkelt 2 etagers rødstensbygning - opført i 1903 - der er tegnet af Wenck.
På stationsterrænet var der (1959) en vognhal i træ samt en stenremise med to spor.
Spornettet bestod, foruden hovedsporet, af yderligere to spor. Det var fra disse spor, der var sporforbindelse til remisen og vognhallen. Vest for vognhallen, der lå i stationens sydvestlige hjørne, var der en drejeskive. På østsiden af hovedsporet var der - syd for hovedbygningen et omløbsspor med pakhus samt et sidespor med enderampe.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar