Da vores lille Caroliner byggegruppe for første gang var samlet i Bleggårdsgade, blev vi mødt af denne ansvarsforflygtende notits fra Hejlesen. Men på trods af hans manglende tiltro til deltagernes evner med båndsav, rystepudser m.m. blev der heldigvis ikke brug for plaster og førstehjælp.
Det er planen, at vi bygger Carolinere hos Hejlesen i Vejle, hver anden lørdag (lige uger) kl.10.15 - 14.00.Peter har efterladt skabelonerne til skroget samt udprintede tegninger (fås også som pdf. hos Søfartsmuseet i Marstal) hos Hejlesen - således at interesserede selv har mulighed for at bygge en Caroliner.
Når vi er nået lidt længere i byggeriet, vil der komme en illustreret byggebeskrivelse/vejledning
se.Byggebeskrivelse - Samka og de andre Carolinere.
Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg har lige digitaliseret bogen Caroline og de andre der kan downloades på link.
Peters byggeri af Samka er beskrevet på Peter bygger - Samka.
-----------------------
Vi arbejdede først med skroget - det er bygget i 4 mm krydsfiner - Peter har lavet et sæt skabeloner, som vi anvendte til at få fremstillet de træstykker vi skulle bruge.
Da vi var færdige med at tegne, udsave, finpudse og tilpasse delene, blev de limet/hæftet sammen i en lære. Efter en kort pause (15 - 20 min), hvor limen fik tid til at tørre en smule, blev skroget pudset (rystepudser), så fremspring, kanter og små skævheder var væk.
Næste punkt på programmet var Plastic Padding - det blev spartlet på siderne, så alle de sprækker og revner der var mellem stykkerne blev fyldt ud. Tilsidst - når Plastic Paddingen er tør - slibes skroget glat.

Fortsættelse følger.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar