Hvad sker der i klubben - se Aktivitetskalender

Så er der gang i væggene - og det lille diorama.

Der er ved at ske noget med byggeriet, Jan monterer vindpap og lister så eternitten kan komme på plads. Flemming måler og skærer pap, brygger kaffe og fungerer indimellem som holde ved montør for Jan.
Genbrugsmaterialer er en god ting (billigt), men indimellem kan der være svipsere. Vi er f.eks. ved at løbe tør for lister til eternitten.
Eternit er et mærkeligt materiale at arbejde med, knækker for et godt ord men er særdeles vanskeligt at skære i. Men det går alligvel hurtigt fremad selvom de huller der er i pladerne ikke passer med listerne.


Nu har vi snart fået bygget en stor indhegnet sandkasse. Det gik faktisk godt med den første side. 17 meter - det ser nu ud af noget.
En paradestrækning på lidt over 20 meter er da heller ikke at foragte.


Selvom byggeriet tog det meste af tiden, nåede Flemming at lime indertaget, døren, lugen og vinduerammerne på transformatorstationen - der mangler kun tag, isolatorer og sokkel. Materialerne til div. elmaster og gevækster blev også fundet frem.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar