Hvad sker der i klubben - se Aktivitetskalender

Drev og dioramaer.

Så er der igen gang i fremstillingen af drev til Varde Station. Jan har savet og fræset de 36 manglende plader. Derefter bliver Conrad drevene limet (araldit) fast på dem. Når limen er tør kan de endelig monteres under skifterne.
Plastcard saves i passende stykker hvorefter der fræses to aflange huller i dem.

Sådan en gang saven og fræsen sviner, derfor måtte den store støvsuger igang - der er alligevel hvidt plastfnuller overalt!
På Hald Ege dioramaet er det overflødige græs fjernet og trinbrættets perron er påbegyndt, her er det igen lim der skal tørre der midlertidig stopper arbejdet.
Et egekrat under opbygning og trinbrættet er under pres.
Til sidst endte aftenen med at malerværkstedet blev åbnet. Der er måske en ny redningsbåd på vej til Samka - tegning og fotografier viser nemlig en båd med flad agterende i modsætning til den der allerede er klar!
Svellerne til trinbrættet bliver lavet i fuld længde (trinbrættets altså), hvorefter de H - profiler der "holder" svellerne bliver klistret på med passende mellemrum - små kartonstrimler.
Nymalet redningsbåd til Samka? Samt 360mm lange "sveller" til trinbrættets forkant.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar