Hvad sker der i klubben - se Aktivitetskalender

Træer,trinbræt og tilbygning.

Flemming har sprøjtemalet de første træer til Hald Ege dioramaet. Men vejret driller - det er ikke til at sprøjtemale i regnvejr. Men bygerne går og kommer og ved middagstid virker det som om det holder tørvejr. Så de sidste træer kan blive malet.
De første træer er klar til beløvning.

Men træer er ikke alt, perronen er også ved at være færdig.
Perronkanten og gruset er tilpasset så det lille trinbræt kun mangler skuret før det er færdigt.

Jan arbejder med tilbygningen, her er vejret også en forhindring. Det er ikke let at sætte udhængsbrædder op, når vandet fosser ned i ærmegabet. Men heldigvis regner det ikke hele tiden, så arbejdet går videre. Til sidst  lykkedes det trods alt at få det sidste bræt på plads. Så nu er vi ikke afhængige af vejret, før vi skal male udvendigt.
Jan saver og tilpasser små lægtestumper der skal holde udhængsbrædderne.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar