Hvad sker der i klubben - se Aktivitetskalender

McK Ardelt.

Så kom den endelig - McKs Ardelt.
Ardelt nr. 108 & 110 - er de ikke flotte!

Der er tale om en flot maskine, der vil pynte i vitrinen og på anlægget.
Den er fyldt med små detaljer også inde i førerhuset.
Den flotte maskine lider dog af de sædvanlige montageproblemer - smådele der ikke er limet fast. Der var utilsigtede løsdele i æsken - så vær forsigtig når du pakker ud - et af håndhjulene var faldet af. Så nu skal førerhuset blot afmonteres så den kan komme på plads.
Maskinen er leveret med en lille plasticpose med bremseslanger m.v. til vitrinemodeller - i det hele taget detaljer, der ikke kan køres med på en driftsmodel, når der er tale om en rangertraktor. Der er ikke monteret koblinger, så det er forholdsvis nemt at montere de foretrukne!!
Maskinen kan desværre ikke klare små strømløse steder - hjertestykker på Piko, Fleischmann og Peco skifter - når den kører med rangerhastighed. En del af problemet løses ved at ændre indstillingen på CV 122 (status storage) jfr. Sporskiftet. Powerpack indstillingen ændrer ikke noget, da maskinen er forsynet med en kondensator - ikke en powerpack.

Fabriksskiltet er læseligt!

Litreringer med flotte skygger og flerfarvet krone.




Pas på. En detalje vi ikke har set før !


Håndtag og håndhjul i førerhuset - håndhjulet til højre er desværre faldet af.

Koblingskulisserne er desværre anbragt et par mm for langt ude.

Og så endte der også 4 Heljan CC i indkøbskurven..

n.b. Der er desværre ikke en vejledning til dekoderen i æsken.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar