Hvad sker der i klubben - se Aktivitetskalender

"Børneværelsesanlæg" - Landskab, skov og hede.

Her mellem jul og nytår er det landskabet der er på programmet.
Plantagen er blevet 1 cm højere. De 2 - 3 rækker "høje" træer - der skal skabe illusionen af en gruppe 20 - 30 årige graner - skal nemlig have noget at gro i. De sidste rækker må dog vente til det nye år, før de vokser frem.
Den store indlandsklit er dækket af "hede" - der mangler dog bynke, ene, gyvel samt vortebirk til at skabe lidt afveksling i det ensartede landskab.

Det første område af heden - en enkelt vortebirk eller 2, et gyvelkrat, et par ener samt et område med gråbynke og bølget bunke (vissent græs) vil gøre underværker.

Resten af forhøjningen er dækket af jord-limblanding.

Den våde jordblanding er dækket af fin turf i forskellige kulører - de højere vækster følger senere. Vortebirke fremstilles af messing/kobbertråd jfr. Byg Birketræer

De overskydende træer fra plantagen blev plantet ved Ro og Sejlklubben.

Og så er der lavet et hold høje graner (10 - 11 cm)

Der limes 10mm styropor under plantagen. Den bliver udvidet, så der er plads til 2 rækker store graner

p.s. Godt nytår!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar