Hvad sker der i klubben - se Aktivitetskalender

Arbejdsaftener og dage efter Lange Tog - husreparationer og arbejde på anlægget.

Efter lange tog er vi gået i gang med en centralisering af sporskiftedekoderne under Troldhede, i samme forbindelse er det besluttet at den ny del af kælderen også skal drives af TrainController, dvs. der skal indkøbes flere sporskiftedekodere.
Jan + div. hjælpere er samtidig gået i gang med renovering af husets yderside - udskiftning af frostsprængte mursten, vandskuring m.v.
På anlægget rettes de "småfejl" vi opdagede under Lange Tog, dvs. udskiftning af slidte kontakter i Grindsteds sportavle, strømforsyning til sporet ved en af sporskifterne ved Vardes sydende, udskiftning af signal der ikke overholder SR ved Varde N, ikke fungerende (som i 1:1) indkørselsignal til Grindsted på VaGJ.
Endelig fortsætter vi med de projekter der er påbegyndt de sidste par måneder, sporskiftedrev i kælderen, ind og udkørsel fra kælderen, signaler m.v.

Først er der slået hul over det dårlige område.

Alle frostsprængte sten er fjernet

Tømmerhandlen har leveret sten + mørtel (flyttet ind i huset)

så murerarbejdet kan begynde

Den sidste sten inden frokostpausen 

Så skal det bare tørre, før vandskuring og "kalkning"

Ud mod vejen er der flere små og en stor afskalning der skal repareres 

Fliserne foran døren er fjernet for at lave en "rampe" uden trin - rollator venlig!!!

"Rampen" bygges i SF-sten

Så skal der skæres fliser og SF-sten til de manglende områder.

Drevene under superdiamanten er sat fast og skiftet er justeret, der mangler bare en tang der kan klippe i pianotråd.

Lukas fjerner ledninger og dekodere under Troldhede

Carsten monterer dekoderne på en plade - Troldhedes drev skal styres fra computeren via 2 plader med sporskiftedekodere. Medens den ny kælder får 1-2 plader.

Prøveopstilling af den kommende sportavle til Grindsteds VaGJ og DSB spor 

Angivelse af hvor indkørsellssignalerne (vingesignaler) skal placeres.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar