Hvad sker der i klubben - se Aktivitetskalender

Arbejdsaftener og dage i august måned

Vi arbejder fortsat med kælderen - hjertestykker elektrificeres, skinnelægning, sporskiftedekodere og drev monteres. Programmering af kælder og Grindsted. 
Renovering af huset udvendigt - maling, vandskuring m.m.
 
Henrik og Per programmerer/installerer på Grindsteds ny Computer.

Torben arbejder med landskabet over kælderen - tilpasser styropor.

Styropor rester formes før de limes på den store flade

Murbrokker og fliserester fjernes

Der er heldigvis ikke ret meget tilbage

Vores kaffebord flyttes tilbage

Div. skader i puds mv. ud mod vejen er udbedret

Der males vinduer

"Menneskeforlængeren" kan også anvendes som skammel

Så har vi fået en rollatorvenlig indgang

Træværket får et lag mere

Henrik er i gang med døren og dørkarmene medens Torben maler 2 gang på sternbrædderne

Døren får samme farve som vinduerne

Så godt som nyt

Der sprøjtes mod alger og svampe


Alt træværk skal males

Også gavlvinduet

Så er malerarbejdet begyndt - først en ½ gavl

Så det endelige resultat - træværket må vente til næste år!

Færdigmalet

Først sprøjtes der med murrens

Først trækkes kanterne op vha. en pensel

derefter klares de store flader med en rulle

Færdigmalet

Endelig, gavlen med nødudgangen - der også er blevet rød!

Arbejdsaftener og dage efter Lange Tog - husreparationer og arbejde på anlægget.

Efter lange tog er vi gået i gang med en centralisering af sporskiftedekoderne under Troldhede, i samme forbindelse er det besluttet at den ny del af kælderen også skal drives af TrainController, dvs. der skal indkøbes flere sporskiftedekodere.
Jan + div. hjælpere er samtidig gået i gang med renovering af husets yderside - udskiftning af frostsprængte mursten, vandskuring m.v.
På anlægget rettes de "småfejl" vi opdagede under Lange Tog, dvs. udskiftning af slidte kontakter i Grindsteds sportavle, strømforsyning til sporet ved en af sporskifterne ved Vardes sydende, udskiftning af signal der ikke overholder SR ved Varde N, ikke fungerende indkørselssignaler til Grindsted på DSB og privatbanerne .
Endelig fortsætter vi med de projekter der er påbegyndt de sidste par måneder, sporskiftedrev i kælderen, ind og udkørsel fra kælderen, signaler m.v.

Først er der slået hul over det dårlige område.

Alle frostsprængte sten er fjernet

Tømmerhandlen har leveret sten + mørtel (flyttet ind i huset)

så murerarbejdet kan begynde

Den sidste sten inden frokostpausen 

Så skal det bare tørre, før vandskuring og "kalkning"

Ud mod vejen er der flere små og en stor afskalning der skal repareres 

Fliserne foran døren er fjernet for at lave en "rampe" uden trin - rollator venlig!!!

"Rampen" bygges i SF-sten

Så skal der skæres fliser og SF-sten til de manglende områder.

Drevene under superdiamanten er sat fast og skiftet er justeret, der mangler bare en tang der kan klippe i pianotråd.

Lukas fjerner ledninger og dekodere under Troldhede

Carsten monterer dekoderne på en plade - Troldhedes drev skal styres fra computeren via 2 plader med sporskiftedekodere. Medens den ny kælder får 1-2 plader.

Prøveopstilling af den kommende sportavle til Grindsteds VaGJ og DSB spor 

Angivelse af hvor indkørsellssignalerne (vingesignaler) skal placeres.

Lange Tog 2025 2.del. Lørdag eftermiddag og Søndag

 Lørdag eftermiddag blev der kørt med stort set det samme materiel som om formiddagen. Men Søndag startede med det længste tog (19,12 m)der indtil videre har kørt på vores anlæg. Derefter blev der igen kørt med forskellige togstammer fra Mellemeuropa, Østeuropa og Danmark. 

N maskine med Godstog kører ind på Grindsted

ME med nattog forlader Grindsted 

Weekendens længste tog forlader Grindsted medens

Torben P. stiller stadigvæk godsvogne  på sporet

Toget virker uendelig

Spidsen af toget har lige passeret Tistrup


Det længste tog (19,12 m) der endnu er kørt med på alle 11 Lange Tog, den hidtidige rekord var på ca. 11 meter.  Banens stationer er indrettet så en længde på 3,5 meter kan holde på alle DSB stationer. Privatbanernes stationer er min. 1 meter lange.

Et Østrisk Regionaltog foreviges ud for Ansager

Dobbeldækkere i Østrisk design



Torbens lange tog er reduceret i længde, så det kan være på stationerne

Waggons Lits med Fransk lok og MZ trukket epoke IIIc/IVa persontog