Klubben holder til i det tidligere psykiatriske hospitals kælder. Lokalerne er ikke ret store og da klubben er opsagt til juni 2012, går meget af tiden med at finde egnede lokaler der ikke vælter budgettet.
I klublokalerne er der gennem de sidste 3 år arbejdet på en model af den "ny" Middelfart Station (åbnet samtidig med den gl. Lillebæltsbro) - heldigvis som et modul der kan flyttes - samt en rundbane, bjerge! og en flot aftagelig bro foran døråbningen ind til hyggerummet. På grund af modulbyggeri og her på det sidste lokaleproblemer er dekoratørerne ikke nået ret langt. Men der var en håndfuld bygninger og lidt "pynt" - især på stationsmodulet.
Klubben har flere gange udstillet med et modulanlæg - fx. i Ejby i forbindelse med legetøjssamlernes marked - modulerne tilhører de enkelte medlemmer ligesom det rullende materiel.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar