Hvad laver vi på vore klubaftener. Se Aktivitetsplan.

Dækslast, døre og diverse. Byggegruppen.

Carolinerbyggegruppen mødtes igen i Vejle til et meget givtigt møde.
Jørgen spartlede, sleb og fik tilrettet sit skibsskrog samt lavet døre til agterdækkets forkant.
Peter M. arbejder på et lossespil. Jørgens styrehus.
Støbegrater fjernes fra en udluftningsventil. Jørgen monterer døre på agterdækkets forkant. 


Peter M. kæmpede med lossespillene og de lange udluftningsventiler. Medens jeg fabrikerede døre til nødudgangen fra maskinrummet samt brandskabet, de lange udluftningsventiler blev også slebet og forsynet med et 1mm hul til den tråd der skal holde dem på plads. Jeg fik også lavet de små forhøjninger med koøjer - der giver lys til mandskabslukafet i forstavnen.
Medens vores primusmotor Peter gik igang med en dækslast brædder.
Bræddestakkene saves i tynd finer, limes sammen med snedkerlim og er klar til stabling på et af skibene.
Brædder stablet på Jørgens skiv. Der saves et lag brædder - øverste lag.
Brædder stablet på Samka - nu dækket af presenninger. Øverste lag brædder limes på bræddestabelen.

Gulv, Samka og oprydning.

Jan kæmper med gulvet (28mm spånplade) i tilbygningen. Pladerne skal tilpasses og der skal laves en overlapning for at holde det hele sammen. Pladen skal så anbringes på rette sted - limes og stiftes fast.
Der måles, mærkes af, saves og laves overlap.

Varme skal der til  når den sidste fugt skal jages bort. Pladen limes og stiftes fast.
Så er gulvet på plads i en del af tilbygningen - brædtet på den hvide væg følger anlæggets overkant.
Flemming fik ryddet værktøj og styropor til "kælderen" over på det nylagte gulv, så Jan kunne komme videre i den anden side af rummet.
I pauserne arbejder Flemming med oprydning i værkstedet, hjemmesider, kaffebrygning, og så er der skåret "glas" strimler til styrehuset på Samka.

Dækshuse på Samka.

Flemming bygger dækshuse til Samka. Forstavnens trappehus var desværre bygget i for tynd plastkard, derfor var den ved at folde i alle mulige og umulige retninger. "Motorhuset" bag styrehuset blev også lavet. Begge dog uden de små detaljer der skal sætte prikken over i - et. Der er heller ikke kommet tag på de 3 dækshuse, da styrehuset først skal have glas i vinduerne samt inventar - nathus m.m. Hvad angår de 2 andre, kommer taget først på, når døre og koøjer er færdige.
Samka er ved at se helt færdig ud.
"Motorhuset" limes. Hullet foran døren i trappehuset skæres ud i 0,5mm plastkard der derefter limes på fronten.

Træer,trinbræt og tilbygning.

Flemming har sprøjtemalet de første træer til Hald Ege dioramaet. Men vejret driller - det er ikke til at sprøjtemale i regnvejr. Men bygerne går og kommer og ved middagstid virker det som om det holder tørvejr. Så de sidste træer kan blive malet.
De første træer er klar til beløvning.

Men træer er ikke alt, perronen er også ved at være færdig.
Perronkanten og gruset er tilpasset så det lille trinbræt kun mangler skuret før det er færdigt.

Jan arbejder med tilbygningen, her er vejret også en forhindring. Det er ikke let at sætte udhængsbrædder op, når vandet fosser ned i ærmegabet. Men heldigvis regner det ikke hele tiden, så arbejdet går videre. Til sidst  lykkedes det trods alt at få det sidste bræt på plads. Så nu er vi ikke afhængige af vejret, før vi skal male udvendigt.
Jan saver og tilpasser små lægtestumper der skal holde udhængsbrædderne.

Lege med klodser og dioramaer.

Jan leger med klodser i sandkassen og Flemming brygger kaffe, bygger dioramaer og Samka.
Det er ikke helt let at nivellere gulvet i sandkassen, så styroporklodserne kan komme på plads. Men Jan skraber - med  det store vatterpas - måler og skraber igen. Men det tager en rum tid at få gulvhøjden til at stemme.
Jan skraber og glatter sandkassens gulv, så isoleringen kan komme på plads.

Men trods alt tager det kun omkring 10 minutter pr. plade så medens Flemming fabrikerer perron på Hald Ege, er Jan blevet færdig med den del af gulvet der ikke skal forsænkes.
Isoleringen i gulvet er på plads, så nu skal vi bare have gravet ud til vores skjulte banegård. Jan står i et hul der markerer gulvfladen  i kupéen.
Hald Ege dioramaets perron er næsten færdig, svelleforkanten er limet på plads og gruset er revet og tromlet så den øverste kant passer med forkanten.
Flemming skærer smalle strimler af en rustmalet label. "Skinnerne" er monteret så de holder svellerne på plads. 
Svelleforkanten limes på perronen.

Sidste vægplade samt oprydning.

Jan fik monteret den sidste stump vægplade - over døren. Så nu står den på oprydning inden vi kan gå igang med at udgrave til den store skjulte banegård og en lille kupé.
Jan saver og monterer en lægtestump der skal holde den sidste plade. Han blev også nød til at fræse en overlapning så pladerne sidder i nøjagtig samme plan. 

Den sidste plade limes, skubbes på plads og skrues fast. Når vi så er færdige med at rydde op, har vi alletiders store grusgrav til Flemmings LGB tipvognstog.

Udhængsbrædder, genbrug, Hald Ege samt Samka.

Nu kommer der udhængsbrædder på tilbygningen, lidt maling og så er det ikke til at se at den nye del kun indeholder en stor sandkasse. Da vi går ind for genbrug, fjerner vi sømmene fra gamle brædder, retter dem ud og bruger dem igen.
Jan saver, tilretter og sømmer et udhængsbræt på plads.

Men så er der jo genbrugssømmene.
Først hamres sømmet ud af det gamle bræt, derefter rettes det ud - klar til genbrug.

Medens Jan arbejder ude i regnvejret, er Flemming igang med Hald Ege dioramaet. Perronen og stien er dækket af fint sand.
Perronen på Hald Ege i funktion -  men en CAE vogn har nok aldrig besøgt  "Konebanen" andet end i model.

Og så blev Samkas måske redningsbåd pletmalet.

1½ væg, isolering og Hald Ege

Der er kommet plader op på 1½ væg, det sidste glasuld er på plads så tilbygningen begynder igen at ligne sig selv. En kæmpestor indendørs sandkasse med stabler af store hvide klodser.
Jan tilpasser de sidste stykker glasuld.
Den første væg er klar til spartling.
På Hald Ege dioramaet er det sand/grus til perronen der er på programmet. Da der i 1:1 er benyttet groft sand, må vi si sandet så der næsten er tale om støv. Heldigvis har vores sigte også en skål med meget fine huller - 0,0125mm så perronens grus er klar om et stykke tid. I mellemtiden ryster hele huset - sådan en maskine kan sandelig sætte alt i svingninger.
Hovedsignalet set gennem den fine sigte. Jan gør sigten klar. Det hele vibrerer.

Efter ½ times rysteri, blev det fine sand taget fra og brugt til at dække Hald Eges perron og trinbrætskurets plads. Perronen er dog ikke færdig da den mangler svelleforkanten og skråningen samt stien hen til overkørslen - ikke med på dioramaet!
Perronen er dækket af fint sand. Den skrå del af perronen limes.