Hvad sker der i klubben - se Aktivitetskalender

Byg din egen videovogn.

Alle de videovogne der er på markedet er meget dyre, derfor besluttede vi at lave en selv. Til fremstilling af vognen, brugte vi en Heljan CPS + et spionkamera (Harald Nyborg), kostede under 200,-. Et no name produkt, men her er billeder af kassen og indholdet. (Modelcode: 26500. Model: 203CA-50mw). Billedkvaliteten er acceptabel (dog ikke HD), når modtageren ikke er længere end 20 meter fra senderen. Kommer man længere væk ender det hele i sne og zig - zag linier. 
  1. En CPS vogn adskilles, taget og indmaden fjernes.
  2. Der bores et hul i den midterste rude, så minikameraet kan kigge ud.
  3. Kameraet monteres (tape) så linsen kigger ud gennem hullet. Det der er plads til af indmaden genmonteres.
  4. Sender og strømforsyning (9 volt batteri), anbringes i vognen.
  5. Taget sættes på igen, og vognen er klar til at filme.
  6. Husk at slukke for kameraet efter brug. Ellers bliver det dyrt i batterier.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar