Hvad sker der i klubben - se Aktivitetskalender

Samka - 4 del.

Peter er nu igang med de sidste detaljer på Samka. Coasteren blev ikke færdig i sidste uge på grund af arbejde! men familien skal jo have brød på bordet. Der bliver malet, skåret presenninger og repareret småfejl. Lastlugens presenning driller dog en smule. Men trods alt lykkedes operationen, for nu er presenningen på plads - selvom det så ud til at den var blevet for lille. Mere om byggeriet på Samka 3.del. hvor der også er links til de to første indlæg om Samka. Skibet er snart klar til stabelafløbning, der mangler lidt maling - hist og pist - samt vant og stag. Når skibet har fået en omgang patinering og er blevet bemandet med kaptajn, matros og letmatros + skibshund er den klar til at blive placeret ved siden af Chr.IX i færgehavnen - Gammelhavn. I al euforien omkring Færgen Korsør var stakkels Samka ved at blive glemt - hun er trods alt så tæt på at blive færdig at der nu kun mangler skorstenen samt de 2 døre der på nedenstående billede anes på styrehusets tag!

Letrasetbogstaver kan stadigvæk købes hos Conrad i Tyskland - der fører dem i flere størrelser og skrifttyper!

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar