Hvad sker der i klubben - se Aktivitetskalender

Dekas PF vogne + de to Jyske privatbanevogne!!



Epoke IIIa Godstog med PF vogne, CXM togførervogn uden strækbånd og DII maskine. Periode 1947 - 1949.

Dekas har lavet en serie DSB PF vogne samt 2 Jyske og 3 Sjællandske privatbanevogne. 

De 2 Jyske vogne er:



FFJ PJ
1300      Til FFJ i 1959 fra DSB PF 16604 som erstatning for ødelagt FFJ PJ 1308


        HHJ PF 152      Til HHJ i 1922 fra Scania

    Jeg har ikke købt alle DSB vogne, så her er billeder m.m af 2 PFR og 4 PF vogne.





De to PFR vogne har mange filigrane detaljer på undervognen. Bremseplatformene er samme type som DSB anvendte på f.eks PT.








De 4 vogne med standbremse har flotte imitationer af de to typer bremser - bremseklods af metal eller træ. Hjulene er spinkle og overholder nem for toskinne. Akselgaflerne er ikke set bedre. Vognene er helt på højde med Hobby Trade, Roco, m.m. 
Pufferne er fjedrende og for en gangs skyld ikke for store. Vognens vægge, forstærkninger og håndbøjler er tynde - meget flottere end f.eks PU, PT fra Märklin og Fleichmann. - og undervognsdetaljerne - håndbremse, trin, aksellejer og hjul er de bedste jeg endnu har set fra en "stor" producent.
Køreegenskaberne er gode. Vognene vejer dog alt for lidt, men de kan alligevel køre uden afsporinger hvis toglængden ikke er for stor.


Der er desværre et andet problem med vognene. Koblingskulisserne hænger - så Fleichmann Profi koblinger kan ikke koble automatisk. Der er også problemer (dog kun med halvdelen af vognene) med Märklins kortkobling, der får en så stor hældning, at "gammeldags" A koblinger ikke kan fange dem.


Pga. hældningen kan Fleichmann Profi koblinger ikke koble når to vogne mødes - der skal lidt hjælp til.


Märklins kortkobling og en "gammeldags" A kobling - virker en gang imellem.

Løsning på koblingsproblemet:



Først skrues koblingskulissen af. Den er holdt på plads af 2 skruer - pas på de er meget små!!!


Der påføres et tyndt lag lim (snedker, skole)


De 2 strips (0,15 x 2 mm) monteres. HUSK tryk dem helt fast - tolerancen er meget lille for tykkelsen af strip +lim. Strippen er hjemmelavet da vi ikke havde strips der var 0,15 mm tykke. .


Nu kører koblingen frem og tilbage uden at hænge.



Vi havde desværre ingen Märklin, Fleichmann eller Roco kortkoblinger i Peters Garage, men som det ses af ovenstående billeder hænger koblingen ikke !

Ingen kommentarer:

Send en kommentar